NMF præsenterer komplet serie af recycled produkter med Svanemærke 3.2.
Nordisk Microfiber imødekommer Svanemærkets nye, strengere miljøkriterier og opnår dermed gen-certificering på vores Svanemærkede produkter.
Hos NMF er det naturligt for os at gå forrest i den grønne omstilling og engagere os i at udvikle mere bæredygtige produkter og koncepter til rengøringsbranchen. Derfor har vi også deltaget i høringsrunden i forbindelse med udviklingen af kriteriesættet for Svanemærket 3.2.
De nye kriterier har været undervejs i fire år, og vi er nu gencertificeret indtil år 2028. For at blive certificeret har vi været igennem en omfattende proces for at leve op til Svanemærkets nye, strengere krav, som sætter nye standarder og grænseværdier for blandt andet tekstilfibre, kemikalier, kvalitet og produktionsstyring. Det betyder, at vælger du at købe et Svanemærket 3.2 produkt, er du sikker på, at det er fremstillet under gode og dokumenterede miljøkrav samt arbejdsforhold, der løbende forbedres og kontrolleres lokalt af SMETA.
Svanemærket har opdateret med 54 nye eller udvidede krav, der skal opfyldes for at opnå re-certificering af det ambitiøse miljømærke. En af de væsentlige ændringer i Svanemærket 3.2 er skærpede krav til tekstilfibre. Disse omhandler især andelen af genanvendt materiale, der skal indgå i tekstilfibrene:
- For at opnå certificering kræves det, at mindst 25% af det samlede produkt, ikke blot den rengørende del, baseres på dokumenteret genanvendt materiale i overensstemmelse med Global Recycled Standard. Dette sikrer, at materialerne stammer fra genanvendt materiale, der er indsamlet eller sorteret til brug i produkterne, samt at dette er verificeret af en tredjepart.
- Det bomuld, der er anvendt i produkterne, skal være fri for genmodificerede organismer (GMO) og opfylde strengere kriterier end før. Det skal være enten økologisk, genanvendt, certificeret af BCI (Better Cotton Initiative) eller Fairtrade-bomuld
NMF’s produkter scorer topkarakter med A-graduering i fiberfragmenttest og møder dermed nye krav til Svanemærket 3.2.
Vores Svanemærkede produkter opnår A-graduering for laveste udledning af fiberfragmenter under vask, dokumenteret ved tests af Weber og Leucht, der er anerkendt for deres MLC-index. Testresultaterne viser:
- Holdbarhed: Vores produkter er certificeret til at have en lige så høj effektivitet og kvalitet, selv efter mere end 300 vaske ved professionel rengøring. Dette krav er tilføjet for at stramme kravet til hygiejniske forhold efter rengøring, hvor der ikke må efterlades mikroorganismer. En central faktor for øget holdbarhed er den lave udledning af fiberfragmenter – jo færre fragmenter, desto mindre slitage, hvilket resulterer i en længere levetid for produktet.
- Miljøvenlig: NMF’s Svanemærkede produkter opnår A-graduering og scorer mellem 0-600, hvilket opfylder kravene for re-certificering ifølge Miljømærkning Danmark. Den minimale udledning af fiberfragmenter på vores produkter ikke blot forlænger produktets levetid, men reducerer også miljøpåvirkningen, hvilket er afgørende for vores bæredygtige tilgang og underbygger vores engagement i langsigtet holdbarhed og kvalitet.
Et andet af de væsentlige ændringer i Svanemærket 3.2 er skærpede krav til kemikalier i tekstiler. Svanemærket er en af verdens skrappeste og mest ambitiøse miljøcertificeringer og har altid opsat skrappe kriterier, som produkter skulle leve op til, før de kunne certificeres – disse kriterier er blot blevet skærpet yderligere.
- Værdigrænserne for kemikalier er reduceret kraftigt i tekstilproduktionen med større omtanke for produktionsprocessen g med henblik på at beskytte nærmiljøet yderligere.
- I bestræbelserne på at undgå udledning af skadelige kemikalier fra indfarvning er anvendelsen af stoffer som organiske fluorforbindelser og tungmetaller blevet forbudt. Disse skærpede krav for brug af råvarer er med til at sikre både naturen, dyr og mennesker.