Covid-19
Ændret vaskeanvisning for NMF’s microfibermopper og microfiberklude
Da udviklingen af COVID-19 udbruddet i Danmark har ændret sig markant over den sidste uge, gør vi hermed opmærksom på ændring af vaskeanvisninger for ALLE NMF’s microfibermopper og microfiberklude.
På grund af smittefare ændrer vi anbefalet vaskeanvisninger, så COVID-19 ikke overlever ved vask.
Vask ved mindst 80°C med alm. flydende vaskemiddel – uanset hvor produkterne anvendes.
Ny coronavirus bliver inaktiveret ved minimum 80°C samt ved brug af alm. vaskemiddel, derfor er der ingen grund til at øge doseringen af vaskemiddel eller bruge desinfektionsmiddel, når du vasker.
Under normale omstændigheder anbefaler vi vask ved minimum 67°C ved brug i områder uden smittefare. Vi understreger vigtigheden i at ændre det til minimum 80°C for at undgå smittespredning.
OBS! Ændringen gælder for alle NMF-microfiberprodukter uanset hvilke områder, de anvendes i.
Anvendes produkterne til rengøring i Health Care segmentet, hvor der er mange forskellige typer af vira og bakterier, anbefaler vi altid, at man følger Statens Serum Institut for Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.
Størstedelen af NMF’S microfibermopper og microfiberklude er testet på vores laboratorium.
Her er det dokumenteret, at de tåler mere end 500 vaske ved 95°C.
Leveringsstatus
Vi har oplevet en større efterspørgsel de sidste par uger, særligt på microfiberklude til rengøring og aftørring. Derfor er enkelte farver i restordre for en kortere periode, dog kommer der løbende varer ind på vores lager i Odense. Vi kører hele tiden produktioner, så der selvfølgelig løbende bliver fyldt op i de næste par uger samt måneder.
Såfremt der indkøbes på almindelig vis, vil der ikke opstå leveringsudfordringer.
Vi har naturligvis indført nye procedurer og hygiejniske retningslinjer, såvel på kontoret som på lager og i logistik, så vi sikrer, at alt kører planmæssigt under de rette forhold.
Vores lager arbejder på fuld kraft, og alle ordrer modtaget inden kl. 14:00 bliver afsendt samme dag.
#SSI.dk #STPS.dk #Hygiejne #Cleaning #HealthCare #Specialist #ProfessionelRengøring #Covid-19