TAKE BACK by NMF

NMF lancerer banebrydende retursystem til microfiber

Fra affald til ressourcer

Vi har innoveret måden, vi i dag smider microfiberprodukter ud på. I dag smides brugte mopper og klude ud sammen med den daglige renovation. Det bliver brændt, og værdifuldt materiale går til spilde. Det vil Nordisk Microfiber lave om på. Derfor lancerer vi nu TAKE BACK by NMF.

Vi afhenter. Vi sorterer. Vi genanvender.

Det er det mest visionære projekt, vi har lanceret, og det skubber for alvor til den grønne omstilling og løfter niveauet af bæredygtighed i rengøringsbranchen. Retursystemet øger genanvendelse og minimerer brug-og-smid-væk.

Projektet er realiseret sammen med nogle af Danmarks førende specialister. Genanvendelsesløsningen er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut og med støtte fra EU-midler.

Først i Europa

TAKE BACK by NMF er det første retursystem i Europa til microfiber. Og så tager vi ovenikøbet imod alle fabrikater, så længe produkterne er svanemærkede.

Vi nøjes ikke med at samle de brugte klude og mopper ind. Vi genanvender dem også til et nyt produkt; en industrirulle REmade in Denmark.

Hvert år bringer vi +1.000 tons svanemærket microfiber til det danske marked, som vi gerne vil tage ansvar for, bliver bortskaffet korrekt. Og i stedet for at lade dem gå op i røg, har vi udviklet et retursystem og en genanvendelsesløsning.

Microfiber er en blanding af primært polyester og polyamid, men også bomuld og viskose, og derfor er genanvendelsen af materialet særdeles svært at gøre.

Vi tog udfordringen op, og det har fået os ud i mange forskellige løsninger. Lige fra at spinde det til nyt garn og til at omsmelte til plast. Alle muligheder er undersøgt i samarbejde med Teknologisk Institut.

REmade in Denmark – fra klude og mopper til industrirulle

Vi erstatter den traditionelle industrirulle i papir med en industrirulle af genanvendt microfiber. Industrirullen kan bruges til aftørring, opsugning og afdækning.

Det giver målbare positive effekter for miljøet. Faktisk er CO2-udledningen 67,4% mindre sammenlignet med en papirrulle produceret af jomfrueligt papir.

Se mere om processen og produktet i folderen.

REmade in Denmark | Take back by NMF

Dokumentation

Når I bruger retursystemet, modtager I hvert år et certifikat som dokumentation for den konkrete forskel, I gør for miljøet.

Certifikatet indeholder:

  • Mængde microfiberprodukter sendt retur
  • Energibesparelse [Kg CO2 eq./kg]:
  • Vandbesparelse [L/kg]
  • CO2besparelse [Kg CO2 eq./kg]

Fremtidens genanvendelse

Med TAKE BACK by NMF har vi udfordret de ikke-eksisterende løsninger for genanvendelse af microfiber. Men vi stopper ikke her. En industrirulle er slutproduktet i version 1.0. Vores mål er, at i 2025 genanvender vi udslidt microfiber til nye garner. Garner, som kan bruges til at producere nye microfiberklude og -mopper.

Cirkulær økonomi og verdensmål

I cirkulær økonomi holder vi materialer og produkter i et økonomisk kredsløb med højest mulig værdi længst muligt. Modsat lineær økonomi, hvor produkter starter som ressourcer og ender som affald

Retursystemet er med til at beholde materialer i et økonomisk kredsløb, fordi microfiber får et ekstra liv. På sigt bliver i kredsløbet i længere tid – når teknologien kan spinde det til nye garner,

TAKE BACK by NMF bidrager til FN’s verdensmål nr. 12: ansvarligt forbrug og produktion. Helt specifikt til delmål 12.5:

Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug

TAKE BACK by NMF er derfor et konkret tiltag for at gå forrest i den bæredygtige omstilling

Læs eller download folderen om TAKE BACK by NMF her.